Rødspætte (Pleuronectes platessa)

Kendetegn: Rødspætten er en fladfisk, der i Østersøen bliver op til 45 cm lang, men i øvrigt kan blive knap 1 m lang og veje 7 kg. Den bliver op til 50 år gammel. Den har en mod siderne stærkt affladet, bred krop med en skæv mund. Begge øjne sidder på højre side, der vender opad. Oversiden er sandfarvet med store orange pletter og vil som regel være afpasset efter underlaget. Rødspætten ligger på bunden på sin hvide underside. Rødspætten er nem at forveksle med den noget mindre Skrubbe. Denne har imidlertid mindre tydelige platter, en sidelinje, der er stærkt hvælvet på højde med brystfinnen samt ru skind. På grund dens små skæl føles Rødspætten glat.

Føde og adfærd: Nedgravet i sandet lurer Rødspætten på sit bytte: Unge eksemplarer lever fortrinsvis af krabber og orme, mens ældre fisk hovedsagelig lever af bløddyr som muslinger og snegle. Ved fødesøgningen tilbagelægger de tit lange strækninger.

Formering: Rødspætten bliver kønsmoden i en alder af 3-9 år, hvor den er 30-40 cm lang. I yngletiden fra november til marts kan en enkelt hun gyde op til en halv million æg i det fri vand. I Østersøen findes de vigtigste ynglepladser især i det lavere, mere saltholdige vandlag. Larverne klækkes to uger senere. De ligner endnu ikke den senere fladfisk, men snarere små sild. Først efter yderligere to måneder er venstre øje vandret over på højre side, og den unge Rødspætte starter herefter livet som fladfisk på bunden. Når man vader i fladt vand, opdager man tit unge Rødspætter, der flygter et par meter, hvor de lynhurtigt graver sig ned igen.

Forekomst: Rødspætten er udbredt langs næsten alle Europas kyster fra Hvidehavet til Portugals Atlanterhavskyst men også i Nordsøen og den vestlige Østersø samt det vestlige Middelhav. De lever på sand- og slikbund i op til i 70 m dybde, hvilket er meget udbredt i Nord- og Østersøen. Yngre dyr holder til tættere på kysten end ældre. Rødspætten foretrækker dybere, mere saltholdigt vand end skrubben og isingen.