GridviewListLogin

en | dk | de

Pungreje (Praunus, Mysis, Neomysis spp.)

I Østersøen optræder flere arter af pungrejer tilhørende forskellige slægter. Almindelige er især Neomysis integer, Mysis mixta, Gastrosaccus spinifer, Praunus flexuosus og Praunus inermi. Ofte er de kun mulige at skelne fra hinanden ved betragtning af bagkroppen i mikroskop.

Kendetegn: Typisk for alle pungrejer er deres rejelignende udseende. Deres hoved- og brystsegmenter er dækkede af et skjold. I modsætning til dekapoderne, som rejerne tilhører, dækker pungrejens brystskjold ikke samtlige brystsegmenter. Den lange bagkrop ender i en halevifte. Pungrejen bevæger sig ved at piske de syv forholdsvis ens benpar på selve kroppen hurtigt frem og tilbage. Hos hunnerne danner de en rugepose, der beskyttes bagtil af et pladeformet benpar. Pungrejen bliver i Østersøen omkring 2 cm lang med aflang, knækket krop og et gennemsigtigt, skrøbeligt udseende.

Føde og adfærd: Pungrejer er altædende og filtrerer både animalsk, vegetabilsk og dødt organisk plankton ud af vandet. De er fritsvømmende og medregnes til planktonnet. Om dagen opholder dyrene sig nær bunden, mens de om natten søger op i vandoverfladen. De danner tit store stimer og forekommer som regel over sand, algebevoksninger, på høfder og havneanlæg. Selv er de et yndet bytte for forskellige fisk.

Formering: I yngletiden fra foråret til efteråret kan der dannes op til tre generationer. Hunnen bærer de befrugtede æg i en rugepose på kroppen, indtil de klækkes.

Forekomst: Pungrejen er almindelig på lavt vand i hele Østersøen og tåler forskellige saltkoncentrationer.